Måske har du læst om forskellige, generelle symptomer på stress, men kender du dine egne, helt personlige stress-symptomer?

I dette blogindlæg vil jeg fortælle dig om de mest almindelige symptomer på stress. Men jeg vil mere end det. Jeg vil også gøre dig opmærksom på, at du – længe inden stressen blev manifest – sandsynligvis har haft nogle stress-symptomer, som er helt specifikke for dig.

De symptomer er det vigtigt, at du lærer at (gen)kende. Det er nemlig små advarselslamper, der kan hjælpe dig i fremtiden.

Kender du dine egne stress-symptomer, kan du holde øje med dem og stoppe op i tide. Du får med andre ord mulighed for at standse din stress, inden den udvikler sig til noget alvorligt.

Længere nede i dette blogindlæg vil jeg fortælle dig, hvordan du kan komme på sporet af dine egne personlige stress-symptomer. Jeg fortæller også, hvordan du spotter dem på et tidligt tidspunkt.

For at gøre det nemt for dig har jeg lavet et lille kit til dig: ”Kend & mål dine dine stress-symptomer.” Det er 100% gratis, og du får adgang til det ved at klikke på knappen herunder:

MEN … STRESS-SYMPTOMER – HVAD VED JEG OM DET?

Under den overskrift kunne jeg godt skrive, at jeg er læge, og at jeg har interesseret mig for stress i mere end tyve år. Jeg kunne også godt skrive, at mit ”speciale” på medicinstudiet i 2000 (det projekt, der kaldes OSVAL II) handlede om stress og kønsforskelle.

Men det er ikke det, jeg vil fremhæve nu.

I stedet vil jeg fortælle dig, at jeg trods al min viden, selv har været ramt af stress. Og ikke bare én gang, men flere gange.

Hver gang har jeg lovet mig selv, at det ikke måtte ske igen. At jeg ville passe bedre på. Alligevel er jeg blevet snydt. Ikke af andre, men af mig selv.

Når jeg …

  • begyndte at springe pauserne over
  • aflyste mine motionsaftaler
  • øgede indtaget af kager og chokolade
  • Kort sagt: Når alle mine begyndende stress-symptomer blinkede og larmede, så har jeg altid haft en undskyldning klar.

For det gik jo godt. Jeg var ikke stresset. Jeg manglede bare tid. Jeg skulle bare lige…

MEN STRESS ER IKKE BARE STRESS 

I stress-forskningen skelner man mellem positiv og negativ stress. Ja, det lyder måske mærkeligt, men for at du ikke skal føle dig træt og uoplagt, skal der faktisk være et lille niveau af stress-hormoner i dit blod.

Og i situationer, hvor du skal præstere godt, fx til en eksamen eller når du skal holde en tale, skal hormonerne kortvarigt stige så meget, at du yder dit allerbedste. Det er det, der kaldes positiv stress.

Negativ stress er, når din krop gennem længere tid har været udsat for et alt for højt niveau af stress-hormoner. Det er, som du sikkert ved, hverken godt for dit helbred eller dit humør.

Desværre kan overgangen mellem de to former ikke altid mærkes. Derfor kan der gå lang tid, før du registrerer, at din krop rent faktisk er stresset. Ofte er det først, når de mere alvorlige stress-symptomer har meldt sig på banen.

NOGLE TYPISKE SYMPTOMER PÅ STRESS

Stress opstår i et komplekst samspil mellem din adfærd, din krop, dine tanker og dine følelser. Som jeg vil beskrive i et senere blogindlæg, kan du påvirke alle fire områder i både negativ og positiv retning.

Men først nogle generelle symptomer:

Adfærdsmæssige stress-symptomer

  • du udskyder deadlines
  • du spiser for meget/for lidt
  • du drikker mere kaffe/cola/alkohol
  • du ryger mere
  • du isolerer dig
  • du arbejder igennem dag efter dag
  • du springer dine pauser over
  • du spiser frokost foran computeren
  • du vrisser eller kommer let til at græde
  • du kan ikke koncentrere dig

Kropslige stress-symptomer

  • du kan ikke sove
  • du er træt
  • du har hovedpine
  • du sveder mere, end du plejer
  • du har fået eksem eller uren hud igen
  • du synes, der er noget galt med din vejrtrækning
  • du har hjertebanken
  • du har kvalme og/eller ondt i maven

Tankemæssige stress-symptomer

  • Jeg kan ikke nå det
  • Jeg kan ikke klare det
  • Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre
  • Jeg er svag
  • Jeg må tage mig sammen
  • Jeg duer ikke til noget
  • Jeg har mistet kontrollen
  • Jeg kan ikke overskue det

Følelselsesmæssige stress-symptomer

  • panik
  • angst
  • magtesløshed
  • nedtrykthed
  • irritation
  • rastløshed

STRESS-SYMPTOMERNE SKAL FANGES I TIDE!

Som jeg skrev i starten, har jeg selv været nede med stress flere gange.

(Hvis du vil vide mere om det, så beskriver jeg indgående min første sygemelding med stress i selvhjælpsbogen, Superwoman er en følelse. Anden gang, jeg gik ned med stress, kan du læse om i dette facebook-opslag, og tilmelder du dig mit nyhedsbrev, får du automatisk tilsendt flere af mine tanker og erfaringer med stress foruden diverse tips).

Jeg gik ikke ned, fordi jeg ikke kendte symptomerne på stress. Jeg gik ned, fordi jeg reagerede for sent. Hvert eneste af mine stress-nedbrud har været en lærestreg. Der har hver gang været noget nyt, jeg var nødt til at erkende.

Det sidste, jeg lærte, var, at jeg er nødt til at holde øje med mig selv. For lige så snart stress’en har tag i mig, går jeg på automatpilot, og så bryder jeg alle de aftaler, jeg har lavet med mig selv, og som ellers skal forhindre, at jeg bliver stresset.

Men …

Det ER muligt at undgå at ryge helt derud. Det har jeg opdaget, og jeg vil gerne fortælle dig, hvordan jeg gør.

SÅDAN BRYDER DU DEN ONDE STRESS-SPIRAL

For at komme i gang, skal du igennem tre trin:

Først skal du klarlægge dine helt personlige, tidlige stress-symptomer.

Så skal du skrive dem ind i et skema til registrering af stress-symptomer.

Og endelig skal skabe en rutine, hvor du regelmæssigt måler graden af dine stress-symptomer.

Lyder det besværligt?

Bare rolig, det er det ikke. Jeg har gjort det nemt for dig ved at samle det hele i en pdf, som er lige til at printe ud. Du finder pdf’en blandt alle de andre redskaber i SUPERWOMAN-biblioteket, som du gratis og så let som ingenting kan få adgang til ved hjælp af denne boks:

HVAD ER DER I PDF’EN MED ”KEND & MÅL DINE STRESS-SYMPTOMER?”

I pdf’en er der fem ting:

  1. Et spørgeskema, som hjælper dig med at klarlægge, hvad lige præcis dine tidlige stress-symptomer er.
  2. Et eksempel på det skema, jeg selv bruger – udfyldt med nogle typiske stress-symptomer.
  3. Et word-dokument med et tomt skema, så hurtigt kan lave dit eget.
  4. Et koordinat-system, som du kan plotte dine resultater ind i, så du nemt kan holde øje med, om du over tid bliver mere eller mindre stresset.
  5. En kort vejledning i, hvordan du skal gøre, og hvor tit jeg anbefaler, at du måler dig selv.

Er du klar?

klik her og du kan være i gang på under fem minutter – eller benyt boksen herunder:

PS. I dette blogindlæg går jeg ud fra, at du befinder dig i den mildere ende af stress-skalaen. Hvis du er det mindste i tvivl, om du er på vej til at blive alvorligt syg af stress, eller at du måske kunne fejle noget andet, skal du straks skynde dig til lægen.

HUSK! Stress er IKKE et tegn på svaghed.

Det er tværtimod en naturlig reaktion på en unaturlig belastning. Det eneste, der vil kunne kvalificere dig som svag, er, hvis du bestandigt overhører dine stress-symptomer. Men det gør du selvfølgelig ikke – slet ikke nu, hvor du så let som at klø dig i nakken kan få fat et kit, der hjælper dig til at spotte og følge med i de stress-symptomer, som er helt særlige for dig.