Kan du ikke sove? Så er du ikke alene. Hver måned googler cirka 400 danskere sætningen ”jeg kan ikke sove” og flere tusinde googler andre ord, der handler om ikke at kunne sove.

I min selvhjælpsbog Superwoman er en følelse skriver jeg om vigtigheden af at få sovet nok. Du har sikkert selv oplevet, hvordan mangel på søvn får dine evner til at tænke rationelt og tage gode beslutninger til at svinde ind. Og du har nok også læst om de mange undersøgelser, der viser, at det er skidt for helbredet at sove for lidt.

Men hvad gør du, når du gerne VIL sove, men ikke kan?

Og hvorfor er det, at det nogle gange er så svært at falde i søvn?

Det er et par af de spørgsmål, jeg vil forsøge at svare på i denne blogpost, men inden jeg går videre, vil jeg med det samme afsløre for dig, at én af de ting, du kan gøre for at komme til at sove, er at lytte til en guidet meditation.

Sådan én, der blidt hjælper dig til at slippe dagen og afspænde kroppen, og hvor du ikke bliver bedt om at tælle til ti og åbne øjnene til sidst.

Hvis du allerede nu er klar til at hoppe ud i at prøve det, så klik på knappen herunder. Jeg har nemlig lavet lige præcis sådan en guidet meditation til dig, og du kan hente den kvit og frit her:

Jeg kan ikke sove - download fald godt i søvn

HVORFOR KAN JEG IKKE SOVE?

De fleste af os løber indimellem ind i perioder, hvor vi har svært ved at sove. Nogle gange er årsagen oplagt: Vi skal til jobsamtale, eksamen, køreprøve eller andet, der får vores nervesystem til at være på stikkerne. I de fleste af den slags tilfælde er det kun en enkelt nat eller to, vi ikke kan sove, og det er sjældent, at vi tænker på det som et problem.

Andre gange forstår vi ikke hvorfor.

Vi har gjort alt det rigtige. Dyrket motion, fået frisk luft, ikke taget middagslur, og alligevel ligger vi dér klokken to om natten og vender og drejer os for tredje nat i træk.

Hvorfor?

Det er ikke altid, det er muligt at finde årsagen, men hvis det lige nu er dig, der har googlet ”jeg kan ikke sove,” så kast et blik på listen herunder og se, om du måske falder ind i én af kategorierne.

Jeg kan ikke sove - download fald godt i søvn

MULIGE ÅRSAGER TIL, AT DU IKKE KAN SOVE

  • Du er stresset: Ofte er et af de første tegn på stress, at søvnen bliver dårlig. Det skyldes, at der ved stress udskilles meget mere adrenalin end normalt. Adrenalin er beregnet til at holde dig vågen og parat til at flygte eller kæmpe, så snart der skulle blive brug for det.
  • Du er på slankekur: Hvis du er i gang med at tabe dig hurtigt, vil du som regel opleve, at du sover mindre. Det er, fordi kroppen opfatter slankekuren som en krisesituation og derfor reagerer med at udskille adrenalin ligesom under stress. Din krop er jo biologisk set urgammel og vil gerne sikre sig, at du i tilstande med hungersnød er vågen og opdager det, hvis der pludselig skulle komme mad forbi.
  • Du træner for meget: Motion er godt, og moderate mængder motion får dig faktisk til at sove bedre om natten. MEN … Jo ældre, du bliver, desto længere tid har du brug for at restituere mellem træningerne, og hvis du ikke er opmærksom på dette eller i det hele taget bare kører for hårdt på, risikerer du at overtræne. Overtræning er en stress/belastnings-tilstand, som giver øget adrenalin i blodet præcis som ved stress af andre årsager, og den forhindrer dig i at sove godt.
  • Du kigger for meget på din skærm om aftenen: LED-pærer og computerskærme (incl. smartphones, iPads osv.) udskiller rigtig meget blåt lys, som snyder din urgamle hjerne til at tro, at det er morgen. Da kemien i hjernen, hvad angår styring af døgnrytmen, er et fintfølende system, der afhænger af lyset, går der ged i hormonerne, hvis du får for meget blåt lys om aftenen.

Jeg kan ikke sove - download fald godt i søvn

  • Du har drukket for mange koffeinholdige drikke: De fleste ved godt, at koffein virker opkvikkende, og at kaffe og cola påvirker søvnen. Men der er også koffein i sort te og kakao, og faktisk skal du kun drikke to kopper te for at få den samme mængde koffein, som der er i én kop kaffe.
  • Du ryger (for meget): Mange tror fejlagtigt, at cigaretter virker søvndyssende, fordi de i andre sammenhænge oplever, at det er beroligende at ryge. Men faktisk har nikotin den modsatte effekt og stimulerer hjernen, så du får svært ved at sove.
  • Du har drukket (for meget) alkohol: Ligesom med nikotin opleves alkohol af mange som en metode til at ”falde ned.” Faktum er dog, at alkohol påvirker søvncenteret i hjernen, så du ikke kommer ned i den dybe søvn og derfor sover meget overfladisk og lettere vågner.
  • Du har dårlige søvnvaner eller uregelmæssig døgnrytme som følge af dit arbejde eller lange rejser: Dit søvnmønster styres som sagt af en fintfølende mekanisme, der er sårbar over for mange slags ændringer, og som ikke bare påvirkes af lys, men fx også af din kropstemperatur og dit stofskifte. Det er derfor en god idé ikke at sove for varmt eller for koldt og ikke at spise store måltider, lige inden du skal sove.
  • Du får medicin eller er syg: Mange forskellige slags medicin kan forstyrre søvnen, og det samme gælder diverse sygdomme som fx angst, depression, polypper i næsen, restless legs, forhøjet stofskifte, refluks (mavesyre i spiserøret) m.fl. Hvis du har mistanke om, at medicin eller sygdom er årsag til dine søvnproblemer, bør du kontakte din læge.

Jeg kan ikke sove - download fald godt i søvn

GENKENDTE DU DIG SELV I EN AF BESKRIVELSERNE?

Så ved du forhåbentligt også nu, hvor du skal sætte ind for at komme til at sove. Selv om det måske ikke er så ligetil at gøre noget ved problemet, så har du fået en handlemulighed.

Din søvn er vigtig for dit helbred og dit velbefindende, så gør, hvad du kan for igen at kunne sove godt, men lad være med at slå dig selv oven i hovedet, hvis det ikke lykkes med det samme. Og glem så ikke at afprøve helt almindelige, fornuftige råd:

  • Sluk computeren i god tid.
  • Læg rent sengetøj på.
  • Luft ud i soveværelset.
  • Gå i seng på nogenlunde samme tid hver dag.
  • Lad være med at sove til middag.
  • Læs eller se ikke krimier/gysere, lige inden du skal sove (det kan ophidse dit nervesystem).
  • Drik ikke kaffe, sort te eller cola efter kl. 15.
  • Smid hunden ud af soveværelset.
  • Sæt mørklægningsgardiner for vinduerne.
  • Tænk på rare ting, når du skal sove.

Lyt gerne til noget beroligende musik eller en guidet meditation. Du er fx velkommen til at prøve den, jeg har indtalt, og som du gratis kan hente her:

Jeg kan ikke sove - download fald godt i søvn

VIL EN GUIDET MEDITATION HJÆLPE?

Jeg kan ikke garantere dig, at en guidet meditation vil få dig til at falde i søvn. Men undersøgelser har vist, at det at forestille sig noget (at visualisere) kan påvirke kroppen i større eller mindre grad. Du kan selv lige nu – i dette øjeblik – prøve at lukke øjnene og forestille dig, at du bider i en sur citron.

Gjorde du det?

Forestillede du dig, at du bed i en sur citron? Hvis du gjorde, så lagde du måske også mærke til, at du fik mere spyt i munden, akkurat ligesom du ville have fået, hvis du rent faktisk havde bidt i en sur citron.

Din hjerne er nemlig sådan indrettet, at den til en vis grad ikke kan kende forskel på, om du oplever noget, eller om du bare forestiller dig, at du oplever det. Det er det, man kan udnytte med visualiseringer og guidede meditationer. Det betyder, at du ved at forestille dig, at du er behageligt afslappet, kan skabe en følelse af afslappelse i kroppen.

Og hvis du bliver ved og ved med at forestille dig, at du er afslappet og også, at du er døsig og er lige ved at glide ind i søvnen, øger du med stor sandsynlighed dine chancer for at falde i søvn.

Da afspænding og visualisering derudover ikke har andre bivirkninger, end at det nedsætter det generelle stress-niveau, og da det også er fuldstændig gratis, er det som læge altid det første, jeg anbefaler, når nogen har søvnproblemer, der ikke skyldes sygdom/medicin, eller som let kan løses på anden vis.

Via boksen herunder kan du få adgang til en guidet meditation, der blidt hjælper dig til at sove. Det er gratis og helt uforpligtende, og du får samtidig adgang til alle de andre redskaber i Superwoman-biblioteket.